København

Intern undersøgelse af toguheld

DSB’s undersøgelsesvagt vil klarlægge hændelsesforløb i forbindelse med stop i Sulsted mandag morgen

Privatfoto
Privatfoto

Opdateret kl. 17:39

KØBENHAVN/SULSTED: Der vil nu blive foretaget en intern undersøgelse af hele hændelsesforløbet efter togstoppet ved Sulsted mandag morgen.

Det oplyser DSB’s pressevagt.

Uheldet med et IC4-tog på turen fra Hjørring til Aalborg mandag morgen betød, at omkring 100 passagerer sad fast i toget i en længere periode for til sidst at blive evakueret og kørt videre med taxa - nogle med busser. Hændelsen affødte en voldsom kritik fra flere passagerer af DSB’s informationer og hele håndtering af evakueringen i forbindelse med uheldet

- Den interne undersøgelsesvagt er en intern, men helt uafhængig del af DSB, der kan vælge at gå ind og undersøge hændelser, hvor der er sket uheld. Og undersøgelsesvagten har valgt at undersøge hændelsen i Sulsted, lyder det fra pressevagten.

Samtale og sort boks

Det betyder, at alt DSB-personale, der var med morgentoget fra Hjørring til Aalborg mandag morgen, og som var involveret i uheldet med en gearkasse og den efterfølgende evakuering af toget, skal til en samtale med undersøgelsesvagten, der tages kontakt med Banedanmark, der efter de første oplysninger skulle have fået besked om stoppet også tjekkes, ligesom IC4-togets log - svarende til et flys sorte boks - tjekkes, så al kommunikation ud fra toget også kommer til at indgå i undersøgelsen.

Dermed kan hele hændelsesforløbet rekonstrueres.

DSB’s pressevagt kan ikke oplyse en tidshorisont for en sådan undersøgelse, men understreger, at alt skal vendes, og at der vil komme en konklusion om, hvad der blev gjort rigtigt og om der var noget, der kunne gøres bedre - som i hvert fald en del af passagererne ment.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden