Frederikshavn

Internationalt bluesband optager live i Maskinhallen

Big Creek Slim og band optager livealbum i Maskinhallen fredag aften

Big Creek Slim og band optager deres nye livealbum i Maskinhallen fredag aften. Pressefoto
Big Creek Slim og band optager deres nye livealbum i Maskinhallen fredag aften. Pressefoto

FREDERIKSHAVN: Der er lagt op til en bluesaften med en af Danmarks absolutte topartister inden for Chicago og Delta blues: Big Creek Slim. I løbet af de seneste 10 år har han udviklet sin egen stil, der har dybe rødder i den sorte blues.

Denne aften i Maskinhallen optager Big Creek Slim og bandet musikken, der senere udvælges og kommer på det forestående livealbum.

Så skal du med på klap, pift og stemning - så er det fredag aften - 13. oktober.

Født i Ikast

Big Creek Slim, alias Marc Rune, er født og opvokset i Ikast. Utallige rejser med guitaren har bragt ham vidt omkring.

Han rejste bl.a. på langvarig dannelsestur til Louisiana, Mississippi, Arkansas, Alabama og Tennessee i 2008, for at hente inspiration, spille musik og skrive sange. Han bor nu med sin familie i Florianopolis i Brasilien.

Med sig denne aften har Mark Rune en af de stærkeste rytmesektioner lige nu. Peter Nande på mundharmonika, Troels Jensen på keys og guitar, og de finske musik-brødre Jaska Prepula og Mikko Peltola på henholdsvis bas og trommer.

Priser på stribe

Big Creek Slim har modtaget disse priser:

Best Blues Album 2016 - Straight Shooter

Best Blues Album 2016 - Keep My Belly Full

Danish Blues Name Of The Year 2015 - Big Creek Slim

Danish Music Award Nominee - Best Blues Album 2015 - Hope For My Soul

Danish Blues Challenge Winner 2013 - Big Creek Slim

Læs mere om koncerten her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden