It-platform koster Spar Nord 180 millioner kroner

Spar Nord har opgjort regningen for at skifte it-platform

Indsatsen svarer til 100 fuldtidsansattes arbejde i næsten to år, konstaterer John Lundsgaard, der som direktør i Spar Nord har haft ansvaret for det gigantiske projekt. Arkivfoto

Indsatsen svarer til 100 fuldtidsansattes arbejde i næsten to år, konstaterer John Lundsgaard, der som direktør i Spar Nord har haft ansvaret for det gigantiske projekt. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Kunderne skulle nødig have bemærket noget bortset fra et par bank-løse dage i foråret, men for Spar Nord har det været en enorm proces at konvertere hele sit it-system fra en platform til en anden, sådan som banken netop har gjort.

Nu har Spar Nord gjort regningen for skiftet op: godt 400.000 arbejdstimer og 180 millioner kroner har manøvren kostet. Den skulle så til gengæld gerne give banken en årlig besparelse på 55 millioner kroner - og således været tjent ind på godt tre år.

Det er kun sket få gange før, at en bank på størrelse med Spar Nord - landets femtestørste - flytter alle data og systemer over på en ny platform. Banken har 395.000 kunder med 1,5 millioner konti og mere end 1 milliard beløbsposteringer - hele molevitten er blevet overført fra platformen SDC til BEC.

Fem bank-platforme

Gør man de godt 400.000 timer op, som fordeler sig på 205.000 interne og 185.000 eksterne timer, svarer det til, at over 100 fuldtidsansatte i næsten to år har arbejdet på at gennemføre konverteringen.

Projektet er blevet ledet af Spar Nord-direktør John Lundsgaard i samarbejde med Kenneth Schørring fra konsulentvirksomheden Winspire.

Der er fem store it-platforme i den danske bankverden. SDC (som Spar Nord nu har forladt) benyttes af mange mindre pengeinstitutter. BEC (som Spar Nord nu er på) benyttes af bl.a. Nykredit og Arbejdernes Landsbank. Bankdata benyttes af bl.a. Jyske Bank og Sydbank, mens Danske Bank og Nordea har deres egne platforme.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.