Jönsson vil ikke forcere comeback

AaB’s svenske angriber lader sig ikke stresse af genoptræningsforløb

Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Rasmus Jönsson kæmper fortsat for at komme tilbage på fodboldbanen ovenpå sommerens lyskeoperation.

Den tidligere Wolfsburg-spiller genoptræner og er endnu ikke klar til at træne med holdkammeraterne, men det stresser ikke svenskeren, der nu bare vil over sine skadesproblemer engang for alle.

- Selv om jeg spillede gode kampe i foråret, føltes det aldrig helt rigtigt. Jeg spillede hele tiden på 70-80 procent, men fik aldrig følelsen af at være på 100 procent. Jeg har haft problemer med lysken i halvandet år, så jeg vil ikke stresse noget. Jeg skal være helt klar, siger Rasmus Jönsson.

Derfor er den svenske angriber heller ikke begyndt at overveje, hvornår han igen kan komme i aktion for AaB.

- Det går fremad. Det går lidt langsomt, men det vigtigste er, at det trods alt går fremad. Jeg håber selvfølgelig, at jeg er klar til at spille så hurtigt som muligt, men jeg har ikke sat nogen dato. Det vigtigste er, at jeg bliver helt klar, siger Rasmus Jönsson.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden