Politiaktion

28-årig fundet: Politi ledte efter ham med hunde og drone

Opmærksomme borgere havde set efterlysning og fandt manden i Fosdalen

Politiet havde sin varmesøgende trone i luften i forbindelse med eftersøgningen af den 28-årige. Arkivfoto
Politiet havde sin varmesøgende trone i luften i forbindelse med eftersøgningen af den 28-årige. Arkivfoto

Opdateret 27. december 2021 kl. 11:04

TRANUM: Nordjyllands Politi ledte søndag eftermiddag og aften efter en 28 årig mand, der var gået fra en adresse i Tranum ved 14.30-tiden  i ukendt retning.

Politiet ledte i nærområdet med både betjente, hunde og havde også en eftersøgningsdrone i luften i håbet om at finde den bortgåede mand.

Det var dog opmærksomme borgere, som havde set efterlysningen, der fandt den 28-årige mand i god behold i Fosdalen nær Tranum.

Derfor er efterlysningen aflyst og eftersøgningen naturligt nok indstillet, oplyser vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi i et tweet.

Gå til relaterede emner

Forsiden