Containerrederi

Nåle bliver ved med at skylle op: Dette gør man for at fjerne dem

Så længe nålene stadig er i emballage, sker der ikke noget ved at træde på dem, men får de lov at ligge, falder emballagen fra hinanden, og så er de ikke sjove at opdage på stranden

To detektorforeninger gennemsøgte søndag formiddag strandene, hvor affald skyller op, herunder Rikke Egebak Vestervig (billedet).
To detektorforeninger gennemsøgte søndag formiddag strandene, hvor affald skyller op, herunder Rikke Egebak Vestervig (billedet). Foto: Torben Hansen

Opdateret 22. januar 2024 kl. 09:17

Når folk indtager de nordjyske strande på vestkysten til sommer, skal de ikke træde kanyler op gennem fødderne.

Det mener Nordjysk Detektorforening og Detektor Vendsyssel, hvorfra medlemmer sammen med lokale borgere brugte en kold søndag med bidende vind på at gennemsøge stranden med metaldetektorer efter efterladenskaber fra Maersks forlis af 46 containere ud for Bulbjerg og Svinkløv under stormen i december.

Foreningen kommer til, efter at flere parter har ydet en stor indsats på at få ryddet op - Bejstrup Maskinstation har i fem dage haft 30 mand ude og håndsamle alt det, de ikke kunne tage med maskiner. 

Og strandene er efterhånden generelt pæne, lyder det fra detektorforeningerne, der i dag havde omkring 40 mennesker til at vandre fra Blokhus til Kollerup Strand.

Men der er stadig ting at finde.

- Som jeg vurderer det, bliver det en proces, for tingene gemmer sig. Status, da vi stoppede på grund af sne, var, at vi havde fyldt en murerbalje med affald, heraf otte sæt kanyler samt løse dele derfra, siger Rikke Egebak Vestervig fra Nordjysk Detektorforening, der især frygter det sidste - løse dele.

- Så længe, nålene stadig er i emballage, sker der ikke noget ved at træde på dem, men får de lov at ligge, er det vores erfaring, at der sker en nedbrydning, og at dele falder fra hinanden over tid, så det er med at få fat i det i hel tilstand fra start, siger hun.

Nogle pakker flyder i vandkanten, andre er begravet under sandet - nogle af det op til ti centimeter under strandens overflade, og flere steder var det trods udslag på målerne svært at komme ned til pakkerne, da sandet var frossen lige under overfladen (se video).

Derfor er det langt fra den eneste dag, de afsøger strandene.

- For hver nål, der er fjernet, er der en badegæst, der er sikret. Maersk har jo ikke gjort det her med vilje, og det er vores alle sammens opgave at byde ind, hvor vi kan, siger Rikke Egebak Vestervig.

Se flere billeder fra dagen her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden