Ildebrand

Haveslange og åbne vinduer holdt brand i skak

Beboerne handlede hurtigt, da de opdagede røg fra overetagen

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 19:23

AABYBRO: Der blev reageret hurtigt, da en kvindelig beboer fra gårdspladsen pludselig så røg stige op fra de åbne tagvinduer på sin landejendom på Fristrupvej ved Aabybro, mens røgalarmen på ejendommens første sal også begyndte at give lyd.

Husets øvrige beboere - mand og børn - kom hurtigt ud af bygningen i god behold og haveslangen blev fundet frem.

- De fik begrænset meget af branden ved sprøjte vand ind ad vinduerne, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Bo Isaksen, der hørte alarmen gå ind kl. 17.10.

Beredskabet stillede med tre køretøjer - heriblandt en stigevogn - og 10 brandfolk. 

På grund af den hurtige indsats med haveslangen gik branden primært kun ud over et værelse, mens resten af overetagen også blev røg- og sodskadet. Røgudviklingen i stueetagen kunne klares med en god omgang ventilation.

Ifølge indsatslederen var det formentlig en elektrisk installation, der startede branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden