Kæmpe besætning skal slås ned: Corona-smittede mink på Gjøl
Der er konstateret smitte på Gjøl, og det kan få voldsomme konsekvenser for avlere i hele området
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:26
GJØL: Fredag aften kom den besked, minkavlerne Jesper og Poul Frederiksen på Kirkebakken på Gjøl frygtede: Deres minkbesætning er smittet med corona-virus. Samtlige prøver er positive, og det betyder, at hans 37.664 mink skal aflives.
- Det er ikke så godt. Det er det ikke. Jeg har lige fået det at vide, konstaterer Poul Frederiksen i telefonen fredag aften.
Han ved noget om mink. Han har været pelsdyravler siden 1981, og han har gennem nogle dage haft på fornemmelsen, at der var noget galt med dyrene.
- Jeg vidste godt, at noget havde fat herude. Hvis det er en minksygdom, kan jeg se det uden at behøve ringe til dyrlægen. Det her er første gang, jeg har oplevet, at mine mink mistrivedes. Det er hårdt, konstaterer han.
Minkene har mistet lysten til at spise. 15-20 procent af foderet bliver ikke spist.
- De sidder bare og kigger, så jeg kontaktede dyrlægen den 30. september. Hun kontaktede fødevarestyrelsen, som tog prøver i går (torsdag, red.). Og så kom svaret, siger Poul Frederiksen, der i det daglige arbejder på gården sammen med sin hustru.
- Det er en smittebombe herude
Reglerne er sådan, at minkfarme, som ligger indenfor otte kilometer fra en berørt besætning, også skal slås ned.
- Det er en smittebombe herude. Alle mink på Gjøl ryger. Der er også taget prøver to andre steder på Gjøl i dag, lyder det fra Poul Frederiksen.
Én ting undrer den garvede minkavler:
- Hvordan fanden er det kommet hertil - det er vi uforstående overfor. Her har ikke været andre mennesker. Min kone og jeg blev testet for corona i fredags, og vi var ikke smittet, siger han.
Parret skal testes igen lørdag.
- Fødevarestyrelsen mener jo, det kan smitte fra mink til mennesker. Vi er kede af det. Det er vores arbejde og vores dyr, tilføjer han.
Poul Frederiksen har endnu ikke fået oplyst, hvornår hans besætning skal aflives...
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.