Indbrud

Mand skal i fængsel for indbrud - herefter bliver han udvist

En udvist mand fik mandag sin dom efter at være blevet anholdt for indbrud

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 30. december 2019 kl. 13:45

FJERRITSLEV: Et tip fra lokale beboere førte søndag til anholdelse af en formodet indbrudstyv i Vust vest for Fjerritslev.

Det oplyste vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

- Han var i besiddelse af nogle tyvekoster, som stammer fra et indbrud i en lejlighed i Aalborg, forklarer vagtchefen.

Mandag eftermiddag blev han kendt skyldig i at have begået indbruddet og erkendte selv at stå bag det. Han kom ikke med en forklaring på, hvorfor han begik indbruddet, men modtog sin dom.

Han skal afsone 30 dages ubetinget fængsel, før han bliver sendt tilbage til sit hjemland.

Det afgjorde Retten i Aalborg.

Manden forbliver varetægtsfængslet, indtil han skal afsone dommen. Det skyldes, at han ikke har en formel bopæl, eftersom han er udvist. Derudover er der risiko for, at han stikker af, hvis han er på fri fod.

Det fortæller sagens anklager Sofie Stokholm Jepsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden