Politi

Så blod ved væltet bil og ringede 112

Frygtede at person lå kvæstet i forulykket bil i vejgrøft

Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:56

BIRKELSE:  En forbipasserende opdagede søndag morgen ved 08-tiden en væltet bil i en grøft på Tranumvej nær Birkelse vest for Aabybro.

Den forulykkede bil havde tændte lygter, en rude var knust, og der var blodspor. 

Personen, der opdagede bilen i grøften, frygtede, at der måske lå en kvæstet person i køretøjet - men kunne ikke selv se ind i bilen.

Derfor blev der ringet 112, og både politi og beredskab rykkede ud. 

Politiet fik fat på bilejerens forældre, som oplyste, at det var deres søn, der var kørt galt og havde fået en flænge i hovedet - derfor blodet. 

Forældrene havde selv bragt ham til skadestuen. 

Den unge bilist var alene i bilen, da uheldet skete, og politiet skal senere lørdag høre hans forklaring på uheldet, oplyser vagtchef Mads Hesselund fra Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden