Turisme

Slår dørene op til nyt ismejeri i Nordjylland

Næste år fylder Fårup Sommerland 50 år, og der varsles stribevis af nyheder

Næste år fylder Fårup Sommerland 50 år.
Næste år fylder Fårup Sommerland 50 år. Illustration: P+P arkitekter

I 2025 kan Fårup Sommerland fejre 50-års jubilæum, og det kommer næppe til at gå stille for sig.

Allerede nu annoncerer sommerlandet et par store nyheder, og den ene kan sikkert få en del til at slikke sig om munden:

Forlystelsesparken bekendtgør nemlig i sit seneste nyhedsbrev, at man næste år slår dørene op for sit helt eget is-mejeri.

Og der er andre nyheder: Der skal etableres et helt nyt indgangs-parti, og projektet er så stort, at byggeriet allerede er gået i gang.

Arbejdet med det nye indgangsparti er allerede gået i gang. Illustration: P+P arkitekter

- Resten af sæsonen 2024 er indgangen til Danmarks Sjoveste Skov derfor lukket af, og en midlertidig indgang er opført til venstre for den oprindelige indgang, oplyser Fårup Sommerland.

Man kører fortsat ind i parken, som man plejer.

Desuden varsler Fårup Sommerland ny information, ny trækvognsudlejning, nye butikker, en ny café, større udendørs spiseområde samt nye toiletfaciliteter, blandt andet nye handicapfaciliteter.

Medarbejderne kan oveni hatten se frem til et helt nyt personale-område.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden