Slog politimand i hovedet med coladåse

Drama i Brovst-området søndag aften

Den 46-årige blev anholdt, efter han med en coladåse havde slået en politimand i hovedet.
Den 46-årige blev anholdt, efter han med en coladåse havde slået en politimand i hovedet. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 12. april 2022 kl. 16:42

BROVST: En 46-årig mand fra Brovst-området blev mandag varetægtsfængslet fire uger, efter han sent søndag aften havde slået en politimand i hovedet med en coladåse.

Den 46-årige er fængslet for grov vold. Han nægter sig skyldig, men erkender dog at have slået med coladåsen, oplyser anklager Thomas Klingenberg fra Nordjyllands Politi.

Trusler på gaden

Søndag ved 23-tiden rykkede en politipatrulje ud til Brovst efter melding om, at en mand gik rundt og truede folk på gaden.

Da politiet nåede frem, ville manden gå, og da betjentene bad ham blive, slog han en af politifolkene i hovedet med coladåsen, oplyser anklageren.

Politimanden fik en bule og en rift i hovedbunden.

Fordi volden blev begået med et "redskab" - coladåsen - er den 46-årige sigtet for grov vold. Samt for vold mod en politimand, der var ved at udføre sit arbejde i offentlig tjeneste.

Den 46-årige accepterede fængslingen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden