Røveriet

To mænd på flugt i flere år efter røveri i Nordjylland

To albanske mænd er blevet varetægtsfængslet, sigtet for et røveri i Pandrup i 2016


Opdateret kl. 15:48

PANDRUP: En sag fra december 2016 nærmer sig nu sin afslutning, efter at endnu en 39-årig albansk mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for røveri og trusler mod en betjent.

For knap 14 dage siden blev en anden formodet gerningsmand - også en 39-årig albaner - også varetægtsfængslet i sagen.

Det oplyser anklager Christian Jacobsen.

Begge mænd har været efterlyst internationalt i flere år, og blev anholdt i Belgien i november sidste år. Og nu er de altså udleveret og fængslet i Danmark.

Sagen fra 2016 startede med et indbrud i en bolig i Pandrup, hvor de to mænd er sigtet for at have stjålet sko og penge.

En politibetjent i civilt opdagede indbruddet og forsøgte at stoppe mændene, da de kom ud fra huset. Det fik den ene af de 39-årige albanere til at true betjenten med et koben og flygte fra stedet, forklarer Christian Jacobsen.

Og de har altså været væk - indtil nu.

De to mænd nægter sig begge skyldige, og ingen af dem har rigtig forklaret noget under de to grundlovsforhør.

Begge er varetægtsfængslet i fire uger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden