Våde fødder ved sæsonstart i Tranum
Søndagen bød på orienteringsløb i Tranum Klitplantage
TRANUM: 1500 orienteringsløbere startede sæsonen i en våd Tranum Klitplantage, hvor der mange steder står vand i skovbunden, og grøfterne er fyldte ovenpå de seneste ugers megen regn. Søndag ruskede vinden også godt i træerne, og der kom kraftige regnskyl, men der skal mere til at slå orienteringsløbere ud af kurs.
Humøret blandt de 1500 deltagere fra Norge, Danmark og Sverige i det traditionsrige Nordjysk 2-Dages blev holdt oppe af spændende udfordrende baner i den altid smukke klitskov. Der var løbere fra 8 til 85 år, og de konkurrerede på 44 forskellige baner, hvor det gælder om at finde poster i en bestemt rækkefølge hurtigst muligt ved hjælp af kort og kompas. Der er tilbud til både nybegyndere, og eliteløbere og sidstenævnte kæmpede om årets første point til ranglisten.
Omkring 100 medlemmer fra Aalborg Orienteringsløb afviklede stævnet, der udover de to løb bestod af fortræning i Kollerup Klitplantage fredag i dagslys og natløb i Svinkløv Plantage fredag aften.
Vejret drillede desuden især 500 norske løbere, hvor mange blev tvunget til en ekstra overnatning i Nordjylland, da Colorline aflyste en afgang til Kristianssand på grund af blæsten, og andre færger var flere timer forsinkede.
Vedhæftet foto til fri afbenyttelse taget af undertegnede
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.