Jan Ø. Jørgensen nu verdens nummer tre
Aalborgenseren har opnået sin hidtil bedste placering på verdensranglisten
AALBORG: De seneste par uger har Jan Ø. Jørgensen været ukampdygtig på grund af en virusinfektion, der også kostede ham deltagelsen ved Copenhagen Masters, der begynder fredag 27. december. Men her på bagkanten af en forsømt jul har den aalborgensiske badmintonspiller alligevel fået en god nyhed.
På den seneste og netop offentliggjorte verdensrangliste i herresingle er Jan Ø. Jørgensen avanceret til tredjepladsen, og det er hans hidtil bedste placering i karrieren. Det er kun ellers kun en måned siden, at han for første gang kravlede op på fjerdepladsen.
I damedouble er den nordjyske duo Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fortsat på en andenplads i verden.