Jensen junior inde i varmen
Lasse frimand Jensen følger i farmand Frank Jensens politiske spor
AALBORG: Det skader ikke at være søn af et kendt ansigt i politik.
Lasse Frimand Jensen - søn af Frank Jensen - kommer ind i Aalborg byråd med det tredjestørste personlige stemmetal hos Socialdemokraterne. I alt opnåede Jensen junior 1504 stemmer, og han kan desuden konstatere, at farmand også klarer skærene og kan forsætte som overborgmester i København.
Hos Socialdemokraterne i Aalborg fik Mai-Britt Iversen næstflest personlige stemmer - 2524.
Ny i byrådet for S er Nuuradiin Hussein, som er det første byrådsmedlem i Aalborg med en anden etnisk baggrund end dansk. Han opnåede 1282 personlige stemmer.
Til gengæld var valget en skuffelse for Arne B. Schade - formand for Aalborg Zoologiske Have og tidligere direktør i Aalborg City. Han fik 424 personlige stemmer og er ude af byrådet.
Også Tina Staun Sørensen blev vraget til en fortsat plads i byrådet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.