Jensen: Vi er voldsomt skrøbelige
Flere dårlige oplevelser i 2015 har hevet selvtilliden ud af Aalborg Håndbold
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:51
AALBORG: Aalborg Håndbold fik en helt forrygende afslutning på 2014, hvor medaljekonkurrenterne fra KIF Kolding København, Skjern og Team Tvis Holstebro blev nedlagt en efter en.
I skærende kontrast hertil står 2015, der for Aalborg Håndbold lørdag nåede et nyt lavpunkt med 21-28-lussingen i pokalsemifinalen mod Team Tvis Holstebro.
- Realiteterne er, at vi ikke spiller godt i øjeblikket og ikke har gjort det de sidste par måneder. Vi mangler selvtilliden, og det betyder, at vi er voldsomt skrøbelige. Laver vi en eller to fejl, vælter hele vores verden, lyder det fra cheftræner Jesper Jensen.
Formkrisen kommer på et ubelejligt tidspunkt. Allerede torsdag tager Aalborg Håndbold således hul på slutspillet med en udekamp mod GOG.
- Vi træner godt, og det skal vi til at have overført til kampene, for hvis vi trækker det her niveau med ind i slutspillet, får vi det også svært der, siger Jesper Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.