Sport

Jesper Jensen stopper i Aalborg Håndbold

Efter to år som cheftræner i det nordjyske er det slut til sommer

Jesper Jensen har valgt at fokusere på familielivet, for hvilket den lange pendlertur fra Esbjerg til Aalborg har været hård. Arkivfoto: Michael Bygballe
Jesper Jensen har valgt at fokusere på familielivet, for hvilket den lange pendlertur fra Esbjerg til Aalborg har været hård. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret kl. 16:07

Aalborg: Efter to sæsoner som cheftræner i Aalborg Håndbold stopper Jesper Jensen til sommer. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse fredag.

- Jeg har i de seneste måneder haft overvejelser om fremtiden, og efter en god snak med klubben er vi blevet enige om at stoppe samarbejdet til sommer. Trænerjobbet i Aalborg Håndbold kræver fuld fokus, og efter to sæsoner med pendling mellem Aalborg og Esbjerg og mit hensyn til familien, er vi kommet til den konklusion, at det ikke er holdbart i fremtiden. Derfor stopper jeg til sommer, siger Jesper Jensen ifølge pressemeddelelsen.

- Vi har haft en god dialog med Jesper og drøftet udfordringerne godt og grundigt igennem. Vi respekterer selvfølgelig hans beslutning. Vi har været glade for samarbejdet og håber naturligvis, at vi kan slutte af med at spille med om medaljerne. Vi har allerede indledt arbejdet med at finde en ny cheftræner, lyder kommentaren i pressemeddelelsen fra Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden