Skagen

jubilæum

Peter Broen, Eratosvej 9, Skagen, 25 år som pressefotograf på NORDJYSKE Medier.

Peter Broen kan 1. marts fejre 25 års ansættelse på Nordjyske Medier.

Peter Broen kan 1. marts fejre 25 års ansættelse på Nordjyske Medier.

Peter Broen startede med at fotografere for Skagens Avis samtidig med, at han passede sit arbejde som elektronikmekaniker på radarstationen i Skagen. Men i 1987 blev han fotograf på mere end fuld tid på avisen. Han er og har altid været dybt engageret i sit arbejde. Han indretter gerne sin arbejdsdag efter at være på stedet, når lyset er bedst, stemningen den rette og resultatet derfor det bedst mulige. Han stiller store krav, de største til sig selv - men kollegerne har også at gøre sig umage, når de er på opgave med ham. Peter Broen er på alle måder en fremragende fotograf. Dygtig teknisk, fantastisk til at komponere et billede og han tilfører historierne sjæl og indlevelse. Det gør han både på tryk i NORDJYSKE Stiftstidende og på tv for 24 Nordjyske. Andre har også haft glæde af hans viden og kunnen, når han har undervist kolleger på Den journalistiske efteruddannelse.