Julemarked i Strandby

Strandbynitterne samles 15. december til det traditionelle julemarked

Julemarkedet i Strandby er en fast tradition. Igen i år får man besøg af julemanden. Arkivfoto

Julemarkedet i Strandby er en fast tradition. Igen i år får man besøg af julemanden. Arkivfoto

STRANDBY:Lørdag 15. december fra kl. 9.00–12.00 afholdes der traditionen tro julemarked på Nordjyske Banks parkeringsplads i Strandby.

Julemanden har igen i år lovet at komme til Strandby, og dette vil han gøre ca. kl. 10.30.

Julemanden vil blive modtaget ved auktionskajen af nissebørn og musik. Julemanden har lovet at gøre et ophold ved Brugsen, hvor der vil være uddeling af godter til børnene.

Leg og julemand hører sammen, så derfor vil der være mulighed for at børnene kan lege med julemanden, mens mor og far gør en god handel. Lions Club sponserer juleposer til børnene.

Årets julesild køber man selvfølgelig denne dag hos Strandby Sejlklub, hvor der også vil være mulighed for at nyde en kop varm julegløgg og spise æbleskiver.

Parkeringspladsen vil igen i år være fyldt med juletræer som FDF sælger.

Mangler du lige en dekoration eller andet julepynt, vil der også være mulighed for at købe det eller vinde det i tombolaen, som igen i år vil være bemandet med søde ”Nissepiger”.

Igen i år vil alle ”sejl” være sat, for at skabe et par hyggelige timer midt i det begyndende juleræs.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.