Kæmpere til Viborg Open
Hadsund Karate Skole havde i weekenden 25. - 26. marst fire kæmpere med til Viborg Open.
Allan Johansen fra Hadsund Karate skole fortæller: Udover Hadsund var der også deltagere fra bla. Grenå, Sønderborg, Århus, Randers og ikke mindst værtsbyen Viborg.
Stævnet var i kategorien knock-down hvilket bl.a. betyder, at kæmperne må udføre spark og slag med fuld kraft. Det konkurrencescenarie kræver selvsagt et intenst træningsforløb, hvor der er fokus på det tekniske og fysiske aspekt men også det mentale.
- Det er vigtigt, at man som kæmper til disse stævner, kender til sine egne reaktioner, udtaler chef-instruktør, Brian Hansen, der har fulgt de unge lokale kæmperes forberedelser. Han uddyber: - Når vi har en situation, hvor en modstander kommer stormende frem mod dig, rammer dig hårdt og hurtigt med slag og spark, er det ikke her du skal gå i panik. Derfor har deltagernes forberedelser bl.a. også budt på træningskampe med modstandere, der er større end dem selv, så de netop tilvænner sig til at imødegå og håndtere tilspidsede situationer.
Til selve konkurrencedelen er der dog stor fokus på sikkerhedsaspektet, og derfor bærer deltagerne under 15 år hjelm, tandbeskytter, handsker og skinnebensbeskytter.
Hadsund Karate Skole blev repræsenteret af: Jeppe Kvist, som vandt en sølvmedalje. Casper Tvorup der vandt en guldmedalje. Kasper Sjørup vandt også en guldmedalje og Victor Pedersen vandt en sølvmedalje.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.