Kakerlak-ramt bager: Vi har gjort alt
Aalborgensisk bager, der blev taget med 116 kakerlakker i sit bageri, føler sig uretfærdigt behandlet.

Bagerforretningen i Aalborg har været plaget af kakerlakker i årevis. Modelfoto
Schweizerbageriet, tidligere KonditorBager, på Sjællandsgade i Aalborg er havnet på en liste i Ekstra Bladet over de mest uhumske bagerier i landet. Nærmere bestemt som nummer syv på "skræklisten". Blandt andet blev der fundet 116 døde kakerlakker i fire forskellige fælder under fødevaremyndighedernes kontrolbesøg hos Aalborg-bageren i februar. - Umulige at slippe af med Men bageren synes ikke, at behandlingen er retfærdig. - Vi har haft dem i hvert fald i to år og det vidste Fødevarestyrelsen godt. Vi har gjort alt, hvad vi kan for at slippe af med dem, men når først de er her, er de umulige at slippe af med igen. Det siger bager Søren Torp, der er ansat i bageriet og gift med ejeren. Bekæmpet gennem tre år For at komme skadedyrene til livs, har bageriet haft firmaet Mortalin ansat gennem de sidste tre år. Firmaet bekræfter, at aftalen med bageriet stadig kører og ikke er udløbet i februar 2010, som der ellers står i kontrolrapporten fra fødevaremyndighederne. - Det har de ikke en skid styr på. Det kan godt gøre mig lidt sur, at de skriver sådan, siger Teddy Christensen, skadedyrsbekæmper hos Schweizerbageriet. - Jeg vil gerne købe brød dér Han fortæller desuden, at problemet er stærkt aftagende. - Jeg ville gerne købe brød dernede, fastslår Teddy Christensen. Udover kakerlakkerne anførte Fødevarestyrelsen også flere andre grunde til den sure smiley: Beskidte stativer og ovne, belægninger af snavs, spande med beskidt vand og uhygiejnisk opbevaring af fødevarer. Skuffet over at blive kaldt "svin" - Hvis det er nusset, er det nusset. Men de kommer også altid midt i arbejdstiden og der er det svært at holde det rent hele tiden, siger Søren Torp, der dermed ikke havde nogen indvendinger mod vurderingen. - Men jeg er skuffet over at blive kaldt et svin. Det synes jeg er uretfærdigt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.