- Kald det dog nedskæring
Peter Nielsen (K) mener, at borgerne burde have haft besked om serviceforringelser i hjemmeplejen
FREDERIKSHAVN: Politikerne i Frederikshavn Kommune står i denne sparetid skulder ved skulder, og holdningen hos mange af medlemmerne af byrådet er tilsyneladende, at det er forbudt at fortælle de negative historier.
Blandt andet kan det konstateres, at brugerne af hjemmehjælp slet ikke har fået at vide, at de er blevet skåret i tid.
Men nu har Peter Nielsen (K) fået nok og renser ud i det mudrede brug af sprog og begreber.
- Når vi tager tid fra brugerne, så er vi nødt til at fortælle den rette sammenhæng. Det er ikke i orden, at vi udelader at informere borgere. Der er tale om en ren serviceforringelse i hjemmeplejen, og derfor har vi pligt til at fortælle om det, siger Peter Nielsen.
Den tidligere formand for socialudvalget undrer sig samtidig over, hvordan kommunen fundet ud af, hvilke borgere der skal skæres i tid, og hvordan man finder ud af, hvor meget der skal skæres.
- Der har jo ikke været tale om en genvisitering, hvor en visitator taler med borgere og pårørende. Så hvem har foretaget disse vurderinger? Det vil jeg gerne vide, siger Peter Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.