Kan du huske...
Hallens gamle håndværkere blev fejret
Opdateret kl. 10:21
AALBORG: Den ældste var 92, de fleste dog lidt yngre. Men fælles for dem var, at de for 60 år siden var med til at bygge Aalborghallen. Et jubilæum der fejres netop i denne uge.
Aalborg Kongres og Kultur Center havde søndag inviteret de gamle håndværkere, og børn der i 1953 var med til nogle af indvielsesfestlighederne, til underholdning og snak om gamle dage.
Skuespiller Leif Maibom udfyldte rollen som datidens meget populære skuespiller Ib Schønberg og fremførte en af Schønbergs helt store sange ”Flyv op i mod himlen” sammen med nogle af børnene fra dengang.
Eftermiddagen blev rundet af med et par revytimer sammen med Leif Maibom, Flemming Krøll og Anne Herdorf.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.