Erhverv

Kapitalfonde køber nordjysk virksomhed

Goldman Sachs og Danica køber M-Tec Holding

Goldman Sachs og GRO Capital (Danica Pension) har købt M-Tec i Pandrup. Arkivfoto: Martin Damgård
Goldman Sachs og GRO Capital (Danica Pension) har købt M-Tec i Pandrup. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 15:48

PANDRUP: Goldman Sachs og GRO Capital (Danica Pension) har købt M-Tec Holding hjemmehørende i Pandrup fra selskabets grundlæggere, Svend M. Hansen og Jesper Fjeldsø.

M-Tech Holding ejer selskabet Trackunit, der er en førende global udbyder af telematikudstyr og software til maskiner og køretøjer.

- Vi ser frem til det nye ejerskab og vurderer, at Goldman Sachs’ og GRO Capitals kompetencer vil være meget værdifulde for virksomhedens fremtidige vækst. siger Jørgen Raguse, der er administrerende direktør i Trackunit.

Parat til fortsat vækst

- Vi mener at Trackunit er velpositioneret til at fortsætte sin imponerende vækst, siger Michael Specht Bruun, der er chef for Goldman Sachs’ Merchant Banking Division.

- Vi er meget imponerede over grundlæggerne og ledelsen som har skabt en markedsleder indenfor telematik. Trackunit er et teknologidrevet selskab med en proprietær softwareplatform i det hurtigt voksende marked for maskin- og køretøjer flådestyring. siger Lars Dybkjær, der er managing partner i GRO Capital.

Gå til relaterede emner

Forsiden