Kappelborgs vestfløj er i stærkt forfald

Byrådet udelukker hoteldrift i den kommercielle del af kulturhuset

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SKAGEN:Kappelborgs vestfløj er i forfald. Ruder er blevet knust i den kommercielle del af Skagens kulturhus, der står med mørklagte vinduer, i skarp kontrast til Kappelborgs nord- og østfløj.

- Den er en skændsel for bymidten i Skagen, sagde Bjarne Kvist (S), på byrådmødet om vestfløjen.

- Det er deprimerende at se på den nedslidt og misligholdte bygning.

Nej til hoteldrift

Men det var ikke på grund af misligholdelse, at Kappelborg var på byrådsdagsordenen.

Ejeren af den kommercielle del, Lars Trie, har ønsket at indrette hotelværelser i en del af bygningen.

Det er byrådet imod.

Derfor nedlagde plan- og miljøudvalget tidligere på året et såkaldt paragraf 14 forbud efter planloven.

Ny lokalplan

Et sådan forbud skal inden et år følges op med en ny lokalplan, som definerer, hvad ejeren må og ikke må.

Derfor har kommunen udarbejdet forslag til en ny lokalplan, som udelukkende omfatter den kommercielle del af Kappelborg.

Lokalplanen fastslår, at den må benyttes til bl. a. restauration, galleri og anden udstilling, men planen rummer forbud mod hotel og ferielejligheder.

Frygter tivolisering

- Det er forudsætninger, som køber var bekendt fra starten, sagde Bjarne Kvist, som var en af fadderne til og medlem af følgegruppen for kulturhusprojektet.

SF samt Venstres Pia Karlsen ønsker, at lokalplanen også rummer forbud mod markiser og fritstående parasoller ved den kommercielle dels østvendte facade (mod gårdrummet).

- Jeg vil gerne modvirke en tivolisering af området, som den vi ser nogle steder i hovedgaden, sagde Pia Karlsen på byrådsmødet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.