Kendt tv-vært bliver chef i Tivoli

45-årig DR-profil skal tilføre Tivoli ny kreativitet

Nikolaj Koppel forlader DR og bliver fra årsskiftet chef for Tivolis kultur- og underholdningsområde. Foto: Scanpix
Nikolaj Koppel forlader DR og bliver fra årsskiftet chef for Tivolis kultur- og underholdningsområde. Foto: Scanpix Scanpix Denmark

For den 45-årige tv-vært, der blandt andet er kendt fra Aftenshowet og sin værtsrolle ved Eurovision i København, bliver det et gensyn med forlystelsesparken.

Her var Koppel fra 2005-2010 musikchef, og han ser nu frem til at igen at få ansvaret for Tivolis klassiske musikprofil.

- Fra mine år som musikchef er jeg meget bevidst om, at man skal evne at finde den rigtige balancegang mellem tradition og fornyelse i Haven. Tivoli skal levere oplevelser af stor kvalitet og bredde, samtidig skal der være plads til at overraske sit publikum, siger han i en pressemeddelelse.

Ny kreativitet

Administrerende direktør i Tivoli, Lars Liebst, fremhæver især den konservatorieuddannede pianists kunstneriske indsigt og sætter sin lid til, at Koppel kan bringe ny kreativitet til Tivolis kulturelle indslag.

- At Nikolaj har været ude at få inspiration i DR og dér har vist sit store lederpotentiale, bliver en gevinst for Tivoli og kulturen i København, siger han.

Nikolaj Koppel tiltræder i sin nye stilling som underdirektør for kultur i Tivoli 1. januar 2015.

/newspack/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden