Aalborg

Kendt TV-vært er ny ven af Tordenskiold

Frederikshavneren Jens Gaardbo blev i går udnævnt som en af de nye ”Venner af Tordenskiold”

Jens Gaardbo blev mandag udnævnt som en af de nye "Venner af Tordenskiold".  Arkivfoto: Peter Broen
Jens Gaardbo blev mandag udnævnt som en af de nye "Venner af Tordenskiold". Arkivfoto: Peter Broen Pressefotograf Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Hvert år fejrer frederikshavnerne Tordenskiolds fødselsdag. I går fyldte den gamle søhelt 323 år, og i den anledning skulle der traditionen tro også findes nye ”Venner af Tordenskiold”.

Hvert år udnævnes en af søværnets mænd, en lokalt kendt og en landskendt. I sidstnævnte kategori blev de i år frederikshavner TV2-vært Jens Gaardbo, som blev indlemmet i det fornemme selskab.

- Han får et klap på skulderen, fordi han har været med til at sætte Frederikshavn på landkortet. Og så skal man jo også besidde lidt af Tordenskiolds dyder. Man skal være lidt fræk og turde gøre nogle ting, og det gør Jens Gaardbo jo, siger Steen Pedersen fra Officersklubben Frederikshavn, som udnævner Tordenskiolds venner.

Jens Gaardbo kommer med udnævnelsen i selskab med folk som Uffe Ellemann Jensen og Troels Kløvedal.

De to sidste

Udover Jens Gaardbo skulle der også udnævnes to lidt mindre kendte personligheder. Søværnets nye ven af Tordenskiold blev orlogskaptajn Lars Eriksen, som har ydet en stor frivillig indsats i relation til idræt og søværnets idrætsklub.

Den lokalt kendte i Nordjylland er Jens Schultz fra Aalborg, som i mange år har stået for Aalborg Søfartsservice.

- Aalborg Søfartsservice har altid serviceret alle, både militære og civile, skibe, som har besøgt Nordjylland, og Jens Schultz har sørget for at der altid kom nogen og bød velkommen, og det er derfor, han får et klap på skulderen, siger Steen Pedersen.

Aalborg Søfartsservice måtte sidste år dreje nøglen om som følge af manglende økonomisk støtte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden