Kickstart sundheden med TV læge i Hanstholm i aften
Af Ole Iversen.
Synes du, at din sundheds situation kunne være bedre?
At du lige mangler et lille skub for at komme i gang. Så er chancen i aften, når den kendte tv-læge Peter Qvortrup Geisling kommer forbi Hanstholm, for at kickstarte ikke kun den enkeltes sundhed, men også det kommunale projekt for nordvest Thy: Partnerskab for det gode liv, sundhed og trivsel i dit nærområde.
Projektet kører allerede i Sydthy og i Thisted, med succes, fortæller projektleder ved Thisted Kommune, Kenneth Saugstrup Christensen.
Sundhedsprojektet, som Thisted Kommune har fået statslig støtte til, er tiltænkt som en støtte til den enkelte til at øge sundheden i samarbejde med foreninger, ildsjæle, virksomheder, organisationer og institutioner i lokalområdet.
- Det er aldrig for sent at komme i gang og tage sundheden i sin egen hånd. Og vi har fået Peter Qvortrup Geisling til at komme og lave en aften med inspiration til en bedre sundhed. Vi er næsten nået målet med 100 deltagere. Men det er stadig plads til flere. Og vi vil stadig gerne at interesserede melder sig til aftenens inspirationsaften med tv-lægen via: thisted.plan2learn.dk. Bare for at vi ved lidt om hvor mange der kommer. Men kommer man uden tilmelding, så går det også fint.
Foredraget med Peter Qvortrup begynder kl. 19 i aften på Montra Hotel Hanstholm. Dørene åbnes 18.30. Der er gratis adgang.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.