Frederikshavn

Kirke-koncert støtter Stafet for Livet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tine Lilholt, fløjtenist.

FREDERIKSHAVN:Én-to-tre. Tradition!

Sådan fristes man til at sige, når Abildgård kirke for tredje år i træk lægger lokaler til en stort anlagt velgørenhedskoncert i forbindelse med det årlige arrangement ”Stafet for livet” på Knivholt hovedgård.

- Foruden en lang række lokale medvirkende fra både amatørsiden og de professionelle rækker, er vi lykkelige for, at borgmesterkandidat Birgit Hansen, har lovet at påtage sig opgaven som konferencier, siger organist Søren Rasmussen.

Koncerten deles i to lige store halvdel af ca. 40 min. Med en indlagt pause, hvor der vil være mulighed for at købe en forfriskning på det overdækkede kirketorv. Drikkevarerne er igen i år sponsoreret af ét af de lokale supermarkeder, og I det hele taget medvirker alle frivilligt, både udenfor og ”på scenen”.

Fra amatørsiden kan vi i år præsentere hele fire sangkor: Abildgård kirkes voksenkor, Blue Note Choire, Banketten og Ådalens sangkor. Det er første gang, at sidstnævnte kor optræder i en større sammenhæng, og ledes til daglig af organist Knud Erik Thrane. Vokalgruppen Banketten består af en halv snes rutinerede korsangere, der mødes jævnligt for at deles om glæden ved fællessang (og vist nok også en ostemad og et glas rødvin). Banketten byder på munter korsang bl.a. Århus tappenstreg, marken er mejet og den allersidste dans.

Fra den professionelle side kan høres to indslag af operasangeren Charlotte Hjørringgaard Larsen, der sammen med organist Søren Rasmussen vil optræde med Schubert’s Ave Maria og Musens sang fra storfilmen Mød mig på Cassiopeia. Fløjtenisten Tine Lilholt har i denne uge færdigindspillet en cd med klassiske perler for orgel og fløjte, og vil sammen med kirkens organist spille to meditative numre af franskmanden Alexandre Guilmant (Souvenir) og Vanessa de Paradis (Sicilienne). Førstnævnte stykke er skrevet til minde om komponistens far. Cd’en præsenteres i øvrigt ved en koncert kort før efterårsferien i Abildgård kirke.

Desværre måtte Taras og Olga Daniluck melde afbud, da deres prøveplan med Aalborg Symfoniorkester blev ændret, men der arbejdes på at få en ung lovende pianist til at medvirke med et stykke russisk musik på kirkens Yamaha-flygel

Som sagt er koncerten en gratis velgørenhedskoncert, forstået på den måde, at der er ”omvendt éntre”: Gratis at komme ind, men man giver et bidrag ved udgangen til Kræftens Bekæmpelse. Alle indkomne midler går ubeskåret til dette gode formål, da vi alle kender én der er ramt af denne livstruende sygdom.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst