Skolelukninger

Klap lige læsehesten

Embedsmænd og skoler er parate til en ny skolestruktur

Det mest vidtrækkende forslag i masterplanen går på at lukke Agersted Skole og tre andre små landsbyskoler. Arkivfoto: Hans Ravn
Det mest vidtrækkende forslag i masterplanen går på at lukke Agersted Skole og tre andre små landsbyskoler. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:40

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND: Enhver skole står sig selv nærmest ser det ud til efter at masterplanen for fremtidens skolevæsen i Brønderslev Kommune har været i høring i skolebestyrelserne.

Masterplanen skitserer forskellige modeller for skoleområdet. Den mest vidtgående omfatter nedlæggelse af de fire mindste skoler.

De små skoler foretrækker at bevare den decentrale skolestruktur, de store skoler bakker op om lukning af de mindste skoler og skolerne i Brønderslev synes det er en fin idé at samle mest muligt i Brønderslev.

Bred uenighed

De fleste skolebestyrelser finder ikke masterplanen langtidssikret, nogle fordi den går for vidt, andre fordi den ikke går vidt nok.

I børne- og skoleudvalget har politikerne fanget, at mange af skolerne ligesom forvaltningen er tændt på en ny skolestruktur med større enheder.

- De syntes vi skal lave en masse om. Men det fik de ikke lov at bestemme, siger Ole Jespersgaard (S), formand for børne- og skoleudvalget.

Han er selv positivt stemt overfor en overbygningsskole, så de ældste elever får deres eget ungdomsmiljø.

- Men skal vi ikke lige klappe hesten og se, hvad der sker med den nye folkeskolereform, siger han.

For tidligt med ny struktur

- I udvalget er vi ikke til den store strukturændring nu, og det er ikke bare fordi vi ikke tør lukke skoler i et valgår. Vi har allerede flyttet 7. klasserne i denne byrådsperiode. Det vil være lidt meget med en strukturdebat igen allerede, og det er vi meget enige om i udvalget, understreger Ole Jespersgaard.

- Skal vi lave strukturændringer, skal vi have alle partier med, eller i hvert fald både Socialdemokraterne og Venstre, så vi ikke risikerer at det hele skal laves om igen efter et valg, hvor flertallet meget nemt kan skifte, påpeger han.

Flere skolebestyrelser opfordrer politikerne til at vente med strukturændringer, til den regeringen har fået sin skolereform på plads, og det er præcis hvad børne- og skoleudvalget vil gøre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden