Klar til DM-finale i Hundested
Nyt kapital i Aars Billardklubs historie
AARS: De gamle drenge fra Aars kan godt så småt begynde at pakke.
For første gang i Aars Billardklubs historie har et af klubbens old boys-hold kvalificeret sig til at spille finale om det danske mesterskab.
Mesterskabsstævnet afvikles i Hundested 21. og 22. maj, og det deltagende Aars-mandskab består af Arne Thomsen, Eigil Nøhr, Ib Jensen og Peter Nielsen.
Adgangsbilletten sikrede de sig, da de i den jysk-fynske finale på hjemmebane vandt to kampe og spillede en enkelt kamp uafgjort.
Individuelt opnåede Michael Emborg en ærefuld bronzemedalje, da han i Kolding stillede op i regionsfinalen i fem kegle-billard. Kun marginaler skilte Aars-spilleren fra at slutte på en andenplads i det sydjyske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.