Klar til et endnu bedre tølt
Nogle er verdens bedste ryttere mødes 31. januar til Istølt i Frederikshavn
Opdateret kl. 15:16
FREDERIKSHAVN: Årets udgave af Istølt i Frederikshavn bliver i en forbedret udgave.
Siden sidste år er Iscenter Nord nemlig blevet ombygget, og dermed kan publikum forvente en mere strømlinet og forfinet konkurrence med nogle af verdens bedste ryttere.
Blandt andet er der nu fri adgang mellem de to haller, hvilket sikrer, at deltagerne kan ”varme op” indenfor, ligesom de kan følge med i konkurrencen.
Desuden har Iscenter Nord fået monteret en såkaldt LED CUBE i loftet, som tæller fire store skærme, hvor publikum blandt andet kan nyde billeder fra showet.
Men informationsskærmene skal samtidig bruges til at markedsføre Frederikshavn Kommune:
- Hvis man interesserer sig for islandske heste kan vi tilbyde fantastiske forhold her i vores del af landet. Det vil jo være rigtigt fint, hvis vi kan få folk til at bosætte sig heroppe, siger Jan Michael Madsen, der er en af arrangørerne.
Blandt andet kan Vendsyssel tilbyde en ridesti på over 200 kilometer, og alle egnens fortræffeligheder kan publikum - som kommer fra hele Danmark og fra en række øvrige lande - se og høre meget mere om på de fire skærme.
Jan Michael Madsen kan tale langt og længe om islænderhestene, som på den ene side står for hård konkurrence, mens den anden side viser en nærmest eventyrlig og lidt hippieagtig livsstil med islændertrøjer, bål og fede naturoplevelser.
I øvrigt skal det lige med, at tølt er en speciel gangart, som skal udføres på den bedst mulige måde, og at sporten har været kendt i Island i mange år.
Også i år forventes der udsolgt i Iscenter Nord hvilket vil sige, at 1200 mennesker vil følge aftenens show 31. januar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.