Klubber sammen om nytårsløb
LKB-run og Amok går sammen om fælles løb 31. december
Da både juledag og nytårsdag falder på en søndag, går medlemmerne af den nye løbeklub LKB-run, glip af to træningsdage. For at afbøde på, fik løbe-guide Lisa Skov Nielsen den ide at lave et løb i stedet lørdag formiddag 31. december.
Her havde løbeklubben AMOK imidlertid allerede planlagt et løb for deres medlemmer i og omkring Lundby Bakker, så i stedet for at lave to forskudte arrangementer, er de to klubber gået sammen om et fælles løb.
AMOK tilbyder ruter på 10 kilometer, 14 kilometer og 21 kilometer, mens LKB-Gistrup som en del af "Løb for livet-konceptet" under DGI/DIF tilbyder ruter på 2,7 kilometer og omkring 4 kilometer.
De to arrangementer supplerer således hinanden ganske godt og efter løbet er der lidt julegodter og bobler i Gistrup Idrætscenter.
De to korte ruter løbes på brede stier i skoven, mens de længere ruter starter fra Gistrup skole og går over Sønderkæret til Romdrup og op ad Sejlflodvej. Ruten på 14 kilometer fortsætter til Lillevorde og videre til Vaarstvej inden den støder sammen med de øvrige ruter igen, mens den længste rute fortsætter til Gudum og Vaarst samt videre gennem Torderup og Skovstrup til Hadsund Landevej. Herfra løbes der videre ind over festpladsen og gennem Lundby Bakker frem til målet ved Gistrup Idrætscenter, hvor der er mulighed for bad og omklædning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.