Jammerbugt

Kneben sejr til Jammerbugt

Tornby var en hård modstander for Team Jammerbugt, der hev 25-24 sejr hjem

Klaus Simonsen var glad for sejren til Team Jammerbugt og glæder sig til topkampen mod Hjallerup på lørdag klokken 17.00. Foto: Flemming Dahl Jensen
Klaus Simonsen var glad for sejren til Team Jammerbugt og glæder sig til topkampen mod Hjallerup på lørdag klokken 17.00. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

JAMMERBUGT: Team Jammerbugt havde alle mand klar til kamp. Dog med undtagelse af Peter Guldager, der kom til skade med sit knæ i sidste weekend.

Hjemmeholdet fik en god start på kampen, og forsvaret stod solidt.

Efter 13 minutter førte holdet 5-1. Resten af halvlegen holdt Team Jammerbugt Tornby på afstand og gik til pause med 12-9.

- Vi blev presset i anden halvleg, da Tornby kom med et langt større tryk på os end i første halvleg, fortæller Klaus Simonsen som træner holdet sammen med Steen Schmidt

- Vi måtte rode dybt i værktøjskassen midt i anden halvleg, da Tornby pludselig kom foran 20-19. Team Jammerbugt ændrede spilkoncept og gik over til at spille med to strege og det gav holdet overtaget igen. Der blev scoret nogle fine mål og holdet bragte sig afgørende foran og vandt kampen med 25-24.

Næste kamp er mod Hjallerup på lørdag på udebane i den direkte finale om førstepladsen i puljen. Kampen spilles på lørdag i Hjallerup hallerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden