Vold

Knivstikkeri: Tavst offer betød frifindelse

59-årig mand blev stukket i maven af kvinde

Arkivfoto
Arkivfoto Lars Pauli

HOU: Onsdag aften 3. april blev politi og ambulance kaldt ud til et sommerhus i Hou, hvor en 55-årig kvinde blev anholdt for at stikke sin dengang 59-årige mandlige kæreste i maven.

Ifølge sigtelsen havde kvinden under et skænderi stukket ud efter manden, og ud fra tiltalen fik hun fat om halsen på sin kæreste og stak ham i venstre side af maven med en en kniv med et blad på 20,7 centimeter.

Desuden truede hun manden på livet under skænderi.

Fandt sammen igen

Kvinden blev i første omgang varetægtsfængslet i en periode og blev onsdag stillet for en domsmandsret i Aalborg.

Og her blev hun frikendt for at have truet og begået grov vold.

Parret har nemlig fundet sammen igen, og derfor ville det mandlige offer ikke udtale sig i retten, mens kvinden nægtede at have begået vold, og der var ikke andre til stede ved knivstikket, oplyser anklager Aksel Stigaard.

Intet pålæg om at vidne

- Desuden var sagen ikke af en sådan karakter, at vi fandt det rimeligt at pålægge manden at vidne mod sin kæreste, siger anklageren.

Da sagen var indledt som en domsmandssag skulle der formelt ske en frifindelse frem for et tiltalefrafald.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden