Trafikulykker

Kørte direkte ind i lastbil

30-årig mand alvorligt kvæstet efter ulykke ved Støvring

En 30-årig mand blev alvorligt kvæstet ved en ulykke ved Støvring mandag eftermiddag. Genrefoto
En 30-årig mand blev alvorligt kvæstet ved en ulykke ved Støvring mandag eftermiddag. Genrefoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 19:35

STØVRING: En 30-årig mand fra Hadsund-egnen blev alvorligt kvæstet efter en ulykke ved Støvring mandag eftermiddag.

Han kom kørende i sin bil på Buderupholmvej, da han i en højrekurve kom over i den modsatte side af vejen, og her stødte han frontalt ind i en lastbil.

Manden sad fastklemt efter ulykken som skete kl. 13.39, og han måtte skæres fri.

Kender ikke årsagen

- Manden har pådraget sig brud på bækken, arm og ben, men han er uden for livsfare. Vi kender endnu ikke årsagen til, hvorfor han kom for langt over i den modsatte vejbane, men det kan skyldes uopmærksomhed, siger vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Manden var alene i bilen, som blev totalskadet ved uheldet. Den 62-årige lastbilchauffør fra Blokhus-området var lettere chokeret efter ulykken, men slap uden knubs. Til gengæld fik lastbilen mindre skader.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden