Kørte gummiged ind i feriecenter
Tyvene slap væk med hæveautomat og efterlod et kæmpe hul i muren

Galleri - Tryk og se alle billederne.
RØNBJERG:Et kæmpe stort hul i indgangspartiet og en stjålet hæveautomat.
Det er de synlige tegn efter et indbrud hos feriecentret Dayz i Rønbjerg i Vesthimmerland natten til onsdag.
Ukendte gerningsmænd kørte nemlig kort efter kl. 3 en større gummiged ind gennem indgangspartiet til feriecentret, og tyvene har fjernet Spar Nords hæveautomat fra stedet. De er formentlig kørt væk med hæveautomaten i en bil.
Det voldsomme indbrud har efterladt et 4 gange 5 meter stort hul i muren, og politifolkene turde i første omgang ikke gå ind i feriecentret af frygt for at muren og dele af tagkonstruktionen ville styrte sammen, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
Det eneste umiddelbare spor efter tyvene er en efterladt gummiged, som formentlig er stjålet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.