Lufthavne

Kold luft mellem flypartnere

Greenland Express truer med at opsige samarbejde med Denim Air

Foto: Aalborg Lufthavn
Foto: Aalborg Lufthavn

NORDJYLLAND: Samarbejdsproblemerne mellem Greenland Express og deres hollandske partner Denim Air fortsætter.

Luften mellem de to selskaber er nu så kold, at Greenland Express har meddelt den hollandske flyoperatør, at hvis de aflyser en eneste flyvning mere mellem Aalborg og Grønland, så er samarbejdet slut, skriver branchesitet check-in.dk.

Denim Air har siden juni fløjet for Greenland Express flere gange om ugen mellem Aalborg og Grønland via Island. Men problemer med at skaffe besætninger har sat samarbejdet på alvorlig prøve.

Aflysninger af afgangene har blandt andet betydet, at man har været nødt til at sende passagerer på hotel.

- Hvis Denim Air aflyser en eneste gang mere, så er der ikke mere samarbejde, siger direktør og stifter af Greenland Express Gert Brask til check-in.dk.

Hos Denim Air tager man sagen mere tilbagelænet og udtrykker stadig tiltro til, at ruten vil lykkes.

- Vi har stadig fly og mandskab stationeret i Aalborg, hvor flyvningerne udgår fra. Det hele afhænger af Greenland Express. Hvis de har penge, så flyver vi. Har de ingen penge, så flyver vi ikke. Men vi er ikke bekymrede, siger direktør Robert Janssen fra til check-in.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden