Ikke mindst i Aalborg.

Hvert år konstateres 300 nye tilfælde af asbestrelateret kræft. Ofte viser symptomerne sig først årtier efter, at man har været udsat for det livsfarlige asbeststøv.

Det rammer mennesker som Karsten fra Hjallerup, der lagde tagplader dengang, man arbejdede helt uden beskyttelse.

Og det rammer mennesker som Kristian Borup, hvis far arbejdede på Eternitten og kom hjem hver dag med arbejdstøjet fuld af støv. 

Cirka halvdelen af tilfældene er lungehindekræft. Men asbest kan også give kræft i lunger, strube og æggestokke. Og sandsynligvis også i tarme, mavesækken og i svælget.

Det er et ar på byens sjæl, at så mange mennesker er blevet syge og har mistet livet for tidligt, alene fordi de arbejdede eller kom i kontakt med et materiale, der viste sig at være livsfarligt.

Så det bør kun gøre forargelsen endnu større, at det lige er i Aalborg, vi nu er vidne til en grotesk asbestskandale.

Hvem har ansvaret?

Ikke nok med at bygherren CW Obel Ejendomme valgte, at det bedre kunne betale sig at inddæmme asbesten fra byggepladsen på Badehusvej 5-13 i Aalborg i stedet for at fjerne den. 

Man har ifølge politianmeldelsen fra Byggefagenes Samvirke mod bygherre, byggeherrerådgiver og alle entreprenører inddæmmet asbesten så dårligt, at 200 håndværkere er blevet udsat for asbest.

Hvis det så bare var sjusk eller inkompetence.

Men det er ikke tilfældet.

Det viser sig tilmed, at en ansat i rådgiverfirmaet Brix & Kamp bevidst har forfalsket en asbestprøve fra byggepladsen. Bevidst.

Medarbejderen er øjeblikkeligt blevet bortvist, men man bliver målløs. Hvilket menneske kan finde på at forfalske en prøve, som potentielt ville kunne afsløre livsfarlig asbest? Det er dog svært at se, hvad en enkelt ansat skulle vinde ved at forfalske en sådan analyse, og Brix & Kamp vil heller ikke sige meget om sagen til Nordjyske.

Det bør på ingen måde fritage Brix & Kamp for ansvar, at en del af problemet skyldes en enkelt medarbejder. Rådgiveren bærer sammen med bygherren og entreprenørerne et fælles ansvar for, at de rette prøver bliver taget, og at reglerne bliver overholdt. 

Det bør undersøges, hvor meget bygherre har vidst om inddæmningen af asbesten - eller manglen på samme - og det bør undersøges, hvordan en enkelt medarbejder har kunnet fuske med en asbestprøve, uden at rådgiver og bygherre har opdaget det tidligere og stoppet arbejdet, indtil nye prøver var taget.

Og ikke mindst bør der sættes et stort spørgsmålstegn ved, om en byggeherrerådgiver kan fortsætte med at være rådgiver, efter den har fejlet så eklatant, som Brix & Kamp har i denne sag.

For lidt tilsyn?

Arbejdstilsynet burde også være en stopklods for virksomheder, der ikke lever op til reglerne for arbejde med asbest. Tilsynet har pligt til at indsamle oplysninger om ulovligt asbestarbejde. Det kører dog ikke bare som smurt. I denne uge fik tilsynet skarp kritik for at være for dårlige til netop det.

Ofte anmeldes asbestarbejde ikke, selvom det er lovpligtigt, og konsekvensen er ifølge statsrevisorerne, at ”Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde ikke er så effektivt, som det kunne være, hvorved flere ansatte i bygge- og anlægsbranchen udsættes for farligt asbeststøv”.

I denne sag gav Arbejdstilsynet både påbud og strakspåbud, men ifølge håndværkerne blev de altså ikke overholdt.

Folketinget har de senere år – ikke mindst under Mette Frederiksens ledelse – vedtaget lovgivning, der forsøger at beskytte borgerne fra asbeststøv.

Og når bygherrer, byggerådgivere og entreprenører ikke lever op til de regler, må hammeren falde.  

Mennesker skal ikke arbejde et minut mere på en arbejdsplads, hvor der ikke bliver passet på deres helbred.