Den 24. februar 2022 ændres alt. Et år nul i dansk sikkerhedspolitik. Rusland har opmarcheret soldater og materiel ved Ukraines grænser dagene i forvejen. Mange tror ikke på angreb. I 30 år har de troet på, at freden kom med militær afskrækkelse, et regelbaseret internationalt samfund samt handel og globalisering.

Mange tog fejl af Putins tale i München 2007. Rusland accepterer ikke NATO's fortsatte udvidelse mod øst og opstilling af våbensystemer tæt på russisk kerneland. De mener at have en aftale med Vesten i forbindelse med tysk genforening i 1990.

Rusland indleder et angreb og kører mod Kyiv. Vesten er i chok.

Militær oprustning

I marts 2022 vedtages et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik mellem S, SF, RV, V, og K. "Aftalepartierne er enige om, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands aggression kræver et historisk modsvar".

Vi skal opruste. Militærudgifterne skal op på 2 procent af BNP inden 2034. Et NATO-krav. I 2022 var BNP på 2832 mia. kroner, og vi burde anvende ca. 57 mia. i stedet for cirka 27 mia. på Forsvaret.

Forsvarsforbeholdet sendes til folkeafstemning den 1. juni 2022, og vi bliver medlem af EU's forsvarssamarbejde. SVM-regeringen dannes i december 2022. Den afskaffer store bededag for at få råd til den nye sikkerhedspolitiske situation.

Med et flertal på 158 mandater indgår SVM-regeringen i juni 2023 et forsvarsforlig for 2024-2033 til 143 mia. kroner. I pressemeddelelsen står der, at "Ruslands angreb på Ukraine har vist os, at vi ikke længere kan tage fred og frihed for givet. Der er krig i Europa".

I august 2023 ses statsministeren sammen med Zelenskyj i et F-16-fly. Vi donerer 19 kampfly. Billederne går verden rundt. Vi har allerede givet 19 nye artilleripjecer. Det fortsætter med kampvogne, infanterikampkøretøjer, artilleriammunition, droner og håndvåben. Udenrigsministeriet skønner i 2023, at den samlede danske støtte er på ca. 35 mia. kroner. Hver dansker har foreløbigt betalt cirka 6000 kroner til krigen.

Lige inden jul 2023 fortæller regeringen, at den har forhandlet en aftale med USA om baser og oplagring af materiel på dansk jord. Ifølge statsministeren kan vi i fremtiden møde amerikanere i Brugsen.

I februar 2024 er der afsat 155 mia. kroner til Forsvaret over 10 år. Forligspartierne vil fremrykke investeringer pga. en forværret sikkerhedspolitisk situation. Beløbet svarer til cirka 6 Storebæltsbroer eller 310 folkeskoler.

Krigen i Ukraine har ført til et paradigmeskift i dansk Forsvars- og sikkerhedspolitik. Men er der en trussel fra Rusland? I rapporten fra 2022, "Dansk sikkerhed og forsvar frem til 2035" står der, at ”Der er ikke i dag tale om en eksistentiel sikkerhedspolitisk trussel mod Danmark – det vil sige konkrete militære trusler mod rigets sikkerhed, suverænitet og territorielle integritet”. I forbindelse med fremrykninger af investeringer udtaler forsvarsministeren til Jyllands-Posten, at der ikke er "nogen direkte militær trussel mod Danmark". Hvorfor så opruste?

Det teoretiske grundlag

Der findes mange forklaringer på Putins angreb. Ofte enfaktor-forklaringer. Putin er psykopat og ond. Eller syg og har taget skade af medicinen. Han skal fjernes, og så får vi fred.

I 90'erne var jeg ekstern lektor i International Politik på Aalborg Universitet og har nu genlæst klassikerne.

I bogen "Man, the State and War" af Kenneth N. Waltz, 1959, opstilles tre billeder, som kan forklare krig. Det første billede omhandler mennesket og dets natur. Der er krig, fordi mennesket er ondt, ønsker rigdom, magt og kun tænker på egne interesser. Nogle mener, at mennesket kan ændres ved oplysning og uddannelse. Andre ser intet håb for fremtiden.

Det andet billede er mere avanceret. Forklaringer på krig skal findes i staters styreform. Demokratier går ikke i krig med hinanden. Det samme gælder socialistiske stater. Andre påstår, at kapitalisme fører til kamp om råstoffer og markeder. Diktaturstater er ustabile. De har brug for ydre fjender. Rusland angriber Ukraine, fordi landet er et diktatur. Rusland skal omdannes til et demokrati. Noget Vesten har prøvet i Irak, Libyen og Afghanistan uden succes.

Det 3. billede omhandler det internationale system. Forklaringen på krig findes i systemets anarki. Der er ingen overordnet myndighed. Stater er tvunget til at fokusere på egen overlevelse. Stater konkurrerer. En gang imellem udbryder der krig, når interesser er modstridende. Rusland, Ukraine og Vesten har forskellige visioner. I en bog fra 1979, "Theory of International Politics" udvikler Waltz, neorealismen. Staters adfærd bestemmes af strukturen i systemet.

Det stabile bipolære system er brudt op og afløst af et farligere multipolært system med mange magter. Kina er kommet til. Rusland angriber Ukraine, fordi russerne vil genoprette status quo fra før 1992. Hos realister er landegrænser udtryk for den magtfordeling, der herskede ved afslutningen af sidste krig. Rusland tabte den kolde krig. USA, NATO, EU og Danmark konkurrerer med russerne om indflydelsessfærer.

Hvilket af de tre billeder ligger til grund for dansk oprustning og sikkerhedspolitiske visioner?

Skaber oprustning fred?

I 1950 skrev John Herz om sikkerhedsdilemmaet. Når en stat opruster, skaber det ikke mere sikkerhed, da andre stater nu føler sig mere usikre. De svarer igen med yderligere oprustning. En farlig våbenspiral er sat i gang. Ressourcer bindes i uproduktive våbensystemer og soldater, der venter på krig. Er politikerne overbeviste om, at 155 mia. kroner giver mere sikkerhed? At amerikanere og materiel i Aalborg gør byen mere tryg? Skaber det mere sikkerhed i Mellemøsten, når politikerne sender en fregat ned i Det Røde hav? Er det ikke en optrapning af konflikten mellem palæstinensere og israelere?

Efter Vestens første chok fortæller Putin om landets atomvåben og beredskabet. Hvem tør angribe en stat med atomvåben, og giver det mening? Månederne går, og NATO og EU får mere mod til at hjælpe Ukraine. Det starter forsigtigt med hjelme fra Tyskland til i dag at omfatte kampvogne, ammunition, missilsystemer og fly. Er Vesten ikke de facto i krig med Rusland? Er vi ikke kommet tættere på atomkrig? I "Dansk sikkerhed og forsvar frem til 2035" står der, at et "…svækket Rusland vil overordnet set ikke være et mindre farligt Rusland - tværtimod. Rusland råder stadig over verdens største atomslagstyrke".

Virker afskrækkelse?

Rusland lod sig ikke afskrække. Aggressoren tænker ikke altid rationelt. Hamas, Hizbollah, houthierne, Taliban, Al-Qaeda, Islamisk stat osv. lader sig åbenlyst ikke afskrække. Måske er løsningen ikke oprustning, men fredsforhandlinger, der inddrager kulturelle, sociale og økonomiske forhold. Vesten kan ikke udrydde russerne - og israelerne ikke Hamas.

Hvilke antagelser ligger bag de 155 mia. kroner til Forsvaret? Er de 158 mandater enige om årsagen til krig og fremtidige løsninger? Har de hørt om sikkerhedsdilemmaet? Har de tænkt over, hvad oprustning kommer til at betyde for den danske samfundsfabrik?