Det er nemt at blive imponeret, når man læser om to driftige vinmænd i Thisted og den forretning, de har banket op fra bunden.

Du kender måske allerede Bjarke Green og Regin Iversen, for de gjorde sig bemærket på landsdækkende tv, da de deltog i ’Løvens Hule’ og gik derfra med en investering.

Og et arbejdsliv, der tog en skarp drejning.

For kunderne strømmer til Vinhuset.dk, og i år regner Bjarke Green og Regin Iversen med at omsætte for 75 millioner kroner. Deres virksomhed er blevet en succes. Men der er mere til fortællingen end det.

For i et interview med Nordjyske er de to stiftere er også hudløst ærlige om, hvad det koster at forfølge iværksætterdrømmen. Hvordan de har måttet prioritere, hvad de har måttet ofre.

Og det er en samtale, vi har brug for.

Vi elsker at hylde dem, der lykkes. Dem, der bryder fri af lønmodtagerens hamsterhjul og på egen hånd skaber noget stort. Dem, der tør gøre det, som mange af os drømmer om, men aldrig får gjort.

Men hvor tit taler vi om ofrene på vejen? Om de weekender, hvor familien bliver sat på hold, fordi forretningen kræver det? Om arbejdsdage, der lugter af alt andet end 8-16? Om de tårer, der falder, når presset bliver for meget?

Det tør Bjarke Green og Regin Iversen tale om. De deler åbent, at de har betalt en høj pris, men også at de ikke fortryder noget. At det var det hele værd.

- Vi vil til enhver tid gøre det igen, som de siger.

Erhverv

Kommentar: Pas på, hvad du ønsker dig, når du drømmer om lavere boligrenter

Makkerparrets ærlighed er værd at bifalde. Ikke fordi den nødvendigvis skal skræmme andre fra at gå samme vej, men fordi den giver et realistisk billede af, hvad det som oftest kræver at bygge en succes fra bunden.

De lange dage, de sene nætter, den konstante usikkerhed. Risikovilligheden og modet til at satse. Tvivlen. Og det faktum, at iværksætteri ikke er for alle. Og heller ikke skal være for alle.

Det, vi kan lære af Bjarke Green og Regin Iversen, er ikke bare, at det er muligt at skabe en millionforretning fra en lille lagerhal i Thisted. Det er, at succes ikke kommer uden ofre, og at de, der virkelig lykkes, ofte er dem, der har været igennem flest nederlag.

For lige så mange, der lykkes, lige så mange ender med at fejle. Det er ikke en fiasko. Det betyder bare, at du rent faktisk forsøgte at skabe noget. At du for en stund udlevede en idé og en drøm.

Og det er vel det smukke ved iværksætteri?

Ofrene og nederlagene skal vi heller ikke putte med. De må ikke tabuiseres. For så ender vi med en virkelighedsfjern glorificering af startup-kulturen, som ingen er tjent med. Hverken iværksætterne eller samfundet som helhed.

I en lønmodtagerkultur som den danske er der brug for driftige og modige individer, som tør at skabe nye virksomheder – hvad end de sælger vin eller konsulenttimer. Modet til at tage risici, fejle og rejse sig igen er den benzin, der skal være med til at skubbe vores samfund fremad og udfordre det eksisterende.

Nogen skal jo skabe fremtiden – både for dem selv og os andre.