Nogenlunde sådan lød budskabet på P4 Nordjylland, da der mandag den 29. januar blev sat fokus på de årligt cirka 300 nordjyske fødsler, som sker på sygehusene i Viborg og Randers - og som hvert år genererer en regning på ni millioner kroner til Region Nordjylland.

Om det gør de 300 fødsler syd for regionsgrænsen dyrere, end de ville have været nord for, fremgår ingen steder. Men de koster ni millioner kroner, og det er for meget, må vi forstå.

Jeg skal ikke anfægte eller underkende, at regionen fattes penge - det kan man se på de omfattende besparelser, der rammer alle områder af vores sundhedsvæsen i år. 

Men at slå gravide og fødende kvinder i hovedet med dårlig samvittighed i form af en regning fremmer næppe målet om at halvere antallet af nordjyske fødsler på den anden side af regionsgrænsen. Snarere tværtimod.

Som mor til tre børn, der alle er kommet til verden på sygehuset i Randers, sad jeg faktisk og blev småhidsig og ærgerlig over ordvalget. For der er ingen, og jeg gentager ingen, af os, der har fravalgt de regionale fødegange - i dette tilfælde Sygehus Nord i Aalborg - med den udtalte ambition at være til besvær.

Tværtimod gør vi det, fordi vi vil os selv og vores ufødte børn det bedste. Med det fri sygehusvalg har vi muligheden for at vælge det tilbud, vi tror på passer os bedst. Og min mand og jeg valgte med god samvittighed Randers, fordi vi havde fået det anbefalet af venner og familie, fordi der efter fødslen var mulighed for enestuer og medindlæggelse af partneren, og fordi køreturen derned simpelthen var klart kortere for os end køreturen til Aalborg.

Både jordemødre og vicedirektør på Aalborg Universitetshospital kunne i radioen fortælle om en tiltrængt opgradering af de efterhånden meget kritiserede rammer på føde- og barselsgangen. Og heldigvis for dét. Det manglede sådan set bare.

Men at tro, at flere farver på væggene får kvinder fra den sydligste del af regionen til at valfarte til Sygehus Nord, er ren utopi. For selv de bedste rammer kan ikke gøre afstanden til sygehuset mindre. Og når først veerne er i gang, er vi rigtig mange, der vil foretrække den kortest mulige afstand til fagpersoner og smertestillende.

For mit vedkommende var det valget mellem 25 minutter til Randers og cirka 50 minutter til centrum af Aalborg. En forskel, der er til at tage og føle på, og som ikke kan ændres - med mindre regionen har tænkt sig at genåbne fødegangen i Hobro.

Så slå endelig på tromme for de gode tiltag på føde- og barselsgangen i Aalborg - men lad være med at få gravide og fødende kvinder til at føle sig som en dyr ulejlighed, fordi vi vælger det alternativ, der passer os bedst, når vi skal føde fremtidens samfundsborgere.

For det er sgu ikke i orden.