Sådan skriver Ove Korsgaard i "Toppen af Danmark", hvor man kan læse en fremragende samling af bidrag fra nordjyske skribenter og forfattere.

Alle bidragene i "Toppen af Danmark" handler om den betydning, andre nordjyske forfattere har haft for skribenternes liv, forfatterskab og forståelse af naturen. 

Ove Korsgaard er født og opvokset på Mors. Han blev gift med Klara, datter af netop Erik Aalbæk Jensen, forfatteren fra Lendum, der har skrevet "Kridtstregen", "Perleporten", "Sagen", "Herrens mark", "Magtens folk" og ottebindsværket om "Livet på øerne".

Kridtstregen

Ove Korsgaard er professor emeritus, og han er forfatter til (blandt andet) "Kampen om folket". 

Her i "Toppen af Danmark" skriver Korsgaard fremragende om sit personlige venskab med Erik Aalbæk Jensen, og han skriver særligt om "Kridtstregen", så man må (gen)læse romanen. 

Min udgave er en Gyldendals Paperback. Gulnede bogsider, megen tekst på hver side, lille linjeafstand. Sådan er halvfjerdsernes bøger; men det er en fremragende roman, således som Korsgaard skriver. 

Den blev i øvrigt filmatiseret i 1983 af Ole Roos, her var Sanne Salomonsen på rollelisten sammen med Allan Olsen, Ole Meyer og Frank Visti.

"Kridtstregen" handler om Hardy Bunken og Bertel Jørgensen, to unge vendelboer, der har meldt sig til Frikorps Danmark. 

Bogen indledes således: "Bertel svang sig op på plankeværket. En snes meter borte lå garagerne og bag garagerne den asfalterede gård med intendanturen, befalingsmændenes kvarterer og gymnastiksalen.” 

Nu vil Bertel væk fra korpset, han deserterer. Det samme gør Hardy: "Unterscharführer i SS – Vagtkorps Zephyr, Hardy Bunken, lå og læste førerens nytårsbudskab i en avis. Tiden, havde føreren sagt, har krævet andet end taler af mig." 

Og Hardy ligger lige her og nu i sengen hos en "Blitz-pige", hvor han har tilbragt nytårsaften. Nu stikker han af. Hun har været hans alibi for fravær fra kasernen, det giver ham lidt tid til at forsvinde i den kolde nytårsnat. 

Han mødes med Bertel, de kender hinanden "hjemmefra" og fra fronten. Det er første januar 1945, det er isnende koldt, og de har begge været ved Østfronten og ved, at det overlever de ikke igen. De er på det tabende hold.

De deserterer fra en kaserne på Sjælland, og i romanen følger man dem på en flugt gennem Danmark og hjem mod Nordjylland. 

Bertel er fra en proprietærgård, hvor han fra barndommen er indoktrineret med nazistisk ideologi. Hardy kommer fra et lille husmandssted, han har ringe fremtidsudsigter, da han melder sig til Frikorps Danmark. 

Henved 12.000 danskere gik i militærtjeneste på tysk side. 

Erik Aalbæk Jensen valgte titlen "Kridtstregen" for at markere, at der tilbage i Anden Verdenskrigs begyndelse, blot var en tynd kridtstreg mellem at vælge modstandsbevægelsens side eller vælge Frikorps-Danmark-siden. Hardy og Bertel har haft hver deres bevæggrunde. Valget var truffet, og her i 1945 er det et valg, de forsøger at slippe levende fra.

Korsgaard om Aalbæk Jensen

Ove Korsgaard skriver i "Toppen af Danmark", hvorledes Erik Aalbæk Jensen havde lavet en omfattende research til bogen. 

Det er også det indtryk, man får, når man læser romanen. 

Der er beretninger fra Østfronten, der er ganske uhyggelige, der er krigsberetninger, og der er samtaler mellem frontsoldaterne, der giver et indblik i krigens forråelse og brutalitet. 

Korsgaard skriver, hvorledes Aalbæk Jensen havde fået adgang til den danske officer og SS-mand, K. B. Martinsens arkiv. 

Martinsen (der er forlæg for romanens "Bennedsen") blev henrettet for landsforræderi i 1949, og han var den højst rangerende naziofficer i Danmark under besættelsen. Også et brev fra SS-manden, Ole Høst, der begejstret skriver om Ruslandsfelttoget, har Aalbæk Jensen haft som kildemateriale.

Valget mellem den ene eller anden side af kridtstregen synes så indlysende her i et tilbageblik, men som Korsgaard (han er årgang 1942) skriver: "Jeg har ofte prist mig lykkelig over ikke at have været ung i Tyskland i 1930’erne og have deltaget i massemøder, hvor Hitler talte. (…) Ville jeg have været undtagelsen eller fulgt massen?"

Erik Aalbæk Jensen (1923 – 1997) valgte selv en anden side af kridtstregen. Han var med i modstandsbevægelsen for "Studenternes Efterretningstjeneste". Han blev arresteret i 1944, sad i Vestre Fængsel og senere i Frøslevlejren, Dachau og Neuengamme, hvorfra han kom med De Hvide Busser til Sverige.

"Toppen af Danmark" er en fremragende anledning til at læse og genlæse flere nordjyske forfattere. 

Her var det Erik Aalbæk Jensens "Kridtstregen". Der er mange, mange, mange andre kendte og mindre kendte forfattere, man kan få kendskab til i "Toppen af Danmark."