Kompagnichef står til tre års fængsel
Dummebøder kan koste militærmand hård straf
I dag begynder retssagen mod dummebøde-officeren. Den tidligere kompagnichef risikerer op til tre års fængsel, hvis han bliver fundet skyldig i tiltalen om 'pligtforsømmelse af særlig grov karakter under væbnet konflikt.Ekstra Bladet afslørede 30. juni 2011, at en seniorsergent havde fået konfiskeret 170.000 kroner i kontanter og en række skyldnerlister i sit beboelsestelt i Camp Bastion i Helmand. Pengene stammede angiveligt fra et ulovligt dummebøde-system, hvor frontsoldaterne i den yderste række patruljebaser i Afghanistan kunne slippe for straf i det almindelige militære system ved i stedet at betale til bødekassen.
Bøde for søvn
Sigtelserne mod seniorsergenten og den næstkommanderende i kompagniet er siden frafaldet, men forsvarets auditørkorps har vurderet, at der er beviser til at føre en sag mod den tidligere kompagnichef.- Officeren er tiltalt. Det gør vi kun, hvis vi mener, at der er grund til det, siger auditør Peter Rask til Ekstra Bladet. Bøder på mellem 200 og 500 dollar blev uddelt blandt soldaterne i kompagniet, hvis de for eksempel faldt i søvn på vagten, kom til at affyre et vådeskud eller glemte at slukke en pansret mandskabsvogn.
Navneforbud
- Det var hurtigere, nemmere og mere indbringende at give bøder her og nu. - I kompagniet er det forbundet med trusler, hvis man overhovedet nævner sagen, har en gruppe konstabler skrevet til Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra den tiltalte officer, men han henviser til sin forsvarer Stine Gry Johannessen. - Jeg kan godt oplyse, at min klient nægter sig skyldig i tiltalen, siger hun. Der er navneforbud i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.