EMNER

Koncert i Budolfi Kirke

Orgelkoncert både lørdag 9. og onsdag 13. august

Lørdag 9. august er det kirkens egen organist og kantor, Margrethe T. Østergaard, der spiller et fransk program ved middagskoncerten kl. 12.15. Privatfoto
Lørdag 9. august er det kirkens egen organist og kantor, Margrethe T. Østergaard, der spiller et fransk program ved middagskoncerten kl. 12.15. Privatfoto

AALBORG: To orgelkoncerter afrunder sommerkoncertsæsonen i Budolfi Kirke. Lørdag 9. august er det kirkens egen organist og kantor, Margrethe T. Østergaard, der spiller et fransk program ved middagskoncerten kl. 12.15.

Margrethe T. Østergaard er uddannet ved Det Kongelig Danske Musikkonservatorium og varetager organistembedet ved Budolfi kirke og Klosterkirken med ligelig fordeling på kordirektion og orgelspil.

Onsdag 13. august afslutter den internationalt kendte musiker Henry Fairs serien med en aftenkoncert, dedikeret til far og søn, nemlig Johann Sebastian og Carl Philipp Emmanuel Bach.

Henry Fairs er leder af orgeluddannelsen i Birmingham, England; siden marts 2014 er han udnævnt som æresprofessor i Scotland ved universitet et St. Andrews, og han varetager foruden masterclasses og egen koncertkarriere også dommerhverv ved internationale konkurrencer, blandt andet Danmarks egen Carl Nielsen konkurrence i Odense. Henry Fairs vandt selv denne konkurrence i 2007, hvilket på mange måder åbnede dørene for ham i det videre karriereforløb.

Der er gratis adgang.

Gå til relaterede emner

Forsiden