Aalborg

Konfus spøgelsesbilist standset ved Limfjordstunnelen

73-årig mand indvilligede i at give slip på kørekortet

Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:46

AALBORG: Adskillige bilister ringede natten til mandag til Nordjyllands Politi for at advare om en spøgelsesbilist, som kørte på motorvej E45 mod nord, men i det sydgående spor.

Manden kørte omkring Aalborg Øst, og han kørte med meget lav hastighed. Det lykkedes politiet at standse bilen lige syd for Limfjordstunnelen.

- Der var tale om en ædru, men forvirret 73-årig mand fra Vendsyssel. Han accepterede med det samme at få sit kørekort inddraget administrativt, fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Vagtchefen vurderer, at den 73-årige spøgelsesbilist ikke nåede at skabe for alvor farlige situationer på motorvejen, før han blev stoppet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden