Konkursryttere fredet

Anløbne erhvervsfolk kan ånde lettet op - karantæneordning er udsat i mindst et år

Retspolitik 1. april 2012 06:00

For et år siden stod et stort flertal i Folketinget klar til at indføre en karantæneordning for anløbne erhvervsfolk, men så kom valget, og siden har betænkningen, der kom for et år siden, samlet støv i Justitsministeriet. - Man kan roligt sige, at piben har fået en anden lyd efter valget, og der efterlyser jeg, at regeringen har en vis overensstemmelse mellem dét, man siger før et valg, og det man gør efter et valg, siger retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Lovforslag Erhvervsminister Ole Sohn (SF) ønsker ikke at lade sig interviewe om emnet og henviser til justitsminister Morten Bødskov (S). Men justitsministeren ønsker heller ikke at stille op til interview. Han nøjes med at henvise til et svar, han har skrevet til Peter Skaarup i Folketingets retsudvalg. - Når de nævnte overvejelser er gjort færdige, vil regeringen tage endelig stilling til fremsættelsen af et lovforslag på området, skriver Morten Bødskov med henvisning til, at økonomien i forslaget skal undersøges ordentligt, før regeringen beslutter, om konkurskarantæne bliver en del af lovprogrammet næste år. Større tab Konkursrådets formand Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen kan godt forstå, at regeringen ønsker at få helt styr på udgifterne, men advarer mod alt for stor tålmodighed. - Det kan være dyrt at bruge for meget tid på at undersøge, hvad det koster at etablere ordningen, for i samme periode vil konkursryttere kunne påføre samfundet nogle tab, der er langt større, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet mener, at alle forudsætninger for at indføre en karantæneordning er til stede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...