Det var en livlig første periode. Esbjerg var først til at true med et par nærgående forsøg, men et par minutter senere var først Joachim Linnet, siden Jens Henrik Tönjum tæt på med hver deres gode forsøg. Og sådan fortsatte perioden med forsøg i hver ende. Skal ærligheden råde, så var det Esbjerg, der evnede at stresse Frederikshavn mest, men det ændrede sig med godt fem minutter tilbage af første periode.

Efter lidt tumult og rådvilde stave foran Esbjergs mål fik Nick Olesen skrabet pucken ind, og så udbrød der ellers jubel blandt de medrejsende nordjyder. Frederikshavn var i den grad stadig i live i semifinale-serien, og det så ud til at irritere Esbjerg lidt, der i periodens sidste minutter virkede påvirkede af stillingen. Men trods et halvt minut med to mand i overtal, så formåede Frederikshavn ikke at kapitalere på dominansen i de sidste fem minutter.

Anden periode blev egentlig startet bedst af hjemmeholdet, der havde fået rystet irritationen af sig. Kort inde i perioden blev høgene ramt af en udvisning, og i undertal kunne nordjyderne blot stå i egen zone og tage imod. I hvert fald indledningsvis. For pludselig opsnakkede David Liffiton pucken og sendt Mathias Bau afsted i en kontra. Han ventede på et udfald fra vestjydernes målmand, før han køligt lagde den på tværs til Steffen Frank, der fordoblede føringen.

Dårligt havde Esbjerg nået at reagere på den scoring, før pucken igen lagde i vestjydernes mål. Joachim Linnet tog chancen, og Nicolaj Henriksen i Esbjerg-målet kunne kun halvklare. Det var en gave for Jens Henrik Tönjum, der fik skovlet pucken ind, og så blev der stille hos hjemmeholdets ellers livlige fans.

De fik dog noget at glæde sig over, da Tyler Fiddler med et par minutter igen af perioden udnyttede en løs bold foran White Hawks’ mål og reducerede til pausestillingen 1-3 efter en periode, hvor Esbjerg dominerede skudstatistikken, men Frederikshavn altså scorede flest mål.

Tredje periode stod klart i Esbjergs tegn. Det var dem, der havde noget at indhente, og mens det er usikkert, om det var et taktisk oplæg eller nervøsitet, så blev Frederikshavn mestendels stående i egen zone og tog imod som en groggy bokser, der bare skulle køre uret ned. Det livede op i de fleste af de 2981 tilskuere, der var troppet op i håbet om at se vestjyderne sikre sig en finaleplads.

Men som minutter gik, blev det mere og mere usandsynligt, at det skulle afgøres i sjette kamp, for mens Esbjerg fik skudt pucken afsted en del gange, så stod Frederikshavnerne og Thomas Lillie godt imod.

Men kort før tid brød jubelen igen ud i det vestjyske, for Esbjerg drog endelig nytte af sit massive overtag, da Phillip Bruggisser fik sat endnu en reducering ind. Den jubel fik dog hurtigt en ende, for knap var pucken givet op før Mathias Bau hamrede pucken ind på endnu et giftigt nordjysk kontrastød, der blev godt sat op af Kristoffer Lauridsen.

Stille begyndte udvandringen blandt hjemmefansene, men de, der ikke var nået helt ud, vendte hurtigt om, da Esbjerg endnu engang fik reduceret med under to minutter igen.

Hjemmeholdet pressede på i de sidste små to minutter, men Frederikshavnerne holdt stand og kunne altså tage udesejren med hjem.