Kop & Kande åbnede dørene
Stort fremmøde da 500 kvadratmeters butik åbnede på Rådhus Allé
FREDERIKSHAVN: Kop & Kande passer som fod i hose til den nye placering på Rådhus Allé. Det mener Lone Larsen, der, sammen med manden Freddy, står bag butikken.
- Vi synes, det er en super god placering, for vi ligger lige ved det mest trafikerede lyskryds i byen. Lige meget hvor du skal hen, så kommer du forbi her. Og så er der jo parkeringspladser hele vejen rundt, så butikken er meget nem at komme til.
Mange havde da også fundet vejen forbi, da butikken slog dørene op torsdag morgen klokken 9.30.
Lokalerne der tidligere husede en Fakta-butik skulle bygges fuldstændig om før den var klar til åbningen. Så både lange, korte og små timer har været taget i brug.
- Vi har gået her i rigtigt mange timer de sidste uger. Det har været en stor opgave, da alt er fuldstændigt nyt. Men det har været fantastisk, da vi selv har formet butikken og bestemt, hvordan det skulle se ud. Det er blevet lige, som vi gerne ville have det og det er en skøn fornemmelse.
Ud over at ægteparret selv har kunnet bestemme over butikkens udformning, er der også mere plads her end på Søndergade, hvor butikken tidligere lå. Butikken er vokset med 150 kvadratmeter fra 350 til 500.
- Vi manglede simpelthen plads til nogle varegrupper vi gerne ville udvide. Blandt andet i el-afdelingen og boligtekstiler. Vi har fået et større udvalg og vi har haft mulighed for at indrette butikken, så det er blevet nemmere for kunden at finde de enkelte varer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.